|
Dit studievalg
Studievalg Østjylland slår dørene op for dig, der gerne vil have input til dit uddannelsesvalg. Er du meget i tvivl om uddannelse og uddannelsesvalget, vil du vide mere om optagelsesregler eller om mulighederne for at læse i udlandet, eller ønsker du at tale med en tværfaglig vejleder, så kig forbi Studievalg Østjylland.
Ud over den personlige vejledning, som du altid kan få hos os, har vi under U-days en række særlige arrangementer på plakaten. Vi glæder os til at se dig!
Tilmelding
Du skal tilmelde dig Dit Studievalg. Du tilmelder dig ved at skrive til oestjylland@studievalg.dk. Husk at angive hvilken dag du vil deltage, arrangementets navn og tidsrum. Dog er tilmelding til vejledningscaféerne ikke nødvendig.
Arrangementet om lørdagen finder sted til Åbent hus på Aarhus Universitet, Søauditorierne, Bartholins Allé, 8000 Århus C. Buslinjer 3, 11 og 14.
Du er velkommen til at kontakte Studievalg Østjylland, hvis du vil have mere information om arrangementerne.
|
|
|
|